Min kæreste og jeg venter barn her til januar. Det er vores første barn og derfor er vi selvfølgelig også super spændte på det hele. For sjov sad jeg her den anden dag og kiggede på babylegetøj på nettet. Mest fordi jeg tænkte, at nu er vi i december måned, og selvom vi har styr på de fleste ting såsom barnevogn, puslebord, klapvogn og alle de der ting, ja så har vi faktisk ikke noget babylegetøj. Jeg ved ikke hvorfor, jeg tror bare ikke, at der er nogen af os, der har tænkt på det. Så sådan noget må vi jo hellere se, at få købt. Men hold da op, hvor kan man få meget forskellige babylegetøj. Meget af det kan jeg ikke engang gennemskue det smarte ved. Og jeg mener, hvis jeg ikke engang kan, hvordan skal en baby så kunne.

Har fundet fine ting

Jeg har mest kigget på trælegetøj. Og hvor må jeg dog sige, at man kan få rigtig meget lækkert. Trælegetøj er også lækkert, fordi det virkelig kan holde til noget. Det går ikke i stykker af at blive smidt ned på gulvet, eller hvis man putter det i munden. Derfor er det helt sikkert sådan noget, som jeg skal have i første omgang. Men jeg fandt også to andre ting, som jeg bar må eje. Det ene var et legekøkken for børn. Sådan et fint lille et, hvor man kan stå og lege at man laver mad. Jeg havde selv et legekøkken da jeg var barn, og alene de minder jeg har fra det gør, at sådan et skal mit barn også have. Det andet jeg fandt, var en børnetavle for små børn. Sådan en man kan skrive på med kridt, hvis man f.eks. skal lege skole. Super praktisk og fin.